Lejebetingelser
1. Lejeperiode
Lejemålet påregnes som påbegyndt ved det udlejedes udlevering eller når det lejede stilles til lejerens disposition.
Lejemålet ophører, når det lejede igen indgår på i SkibbyUdlejnings varetægt.
Lejemålet skal bestilles senest dagen før.
Det lejede kan afhentes fra første dag i lejeperiode fra kl. 0700, og afleveres senest sidste dag i lejeperioden kl. 1900. Ved aflevering efter kl. 1900 på den sidste lejedag regnes den efterfølgende dag som lejedag.
Ved afbestilling indtil 7 dage før lejestart betales 50% af lejen – ved senere afbestilling betales den fulde leje.
2. Betalingsbetingelser
Lejen beregnes fra lejemålets påbegyndelse jf. punkt 1. Brugeren betaler en fast daglig leje for brugsretten til det lejede. Hvis ikke andet er aftalt, er lejen pr. dag fra 0700 - 1900. SkibbyUdlejning foreholder sig retten til den for lejemålet gældende leje, uanset om det lejede ikke benyttes i hele perioden.
3. Afhentning, levering og forbrug
Alt lejet materiel udleveres fuld funktionelt, fuldt tanket/opladt. Det påhviler lejer selv at kontrollere det lejede før det tages i lejers varetægt
Hvis ikke andet er aftalt er den anførte dagsleje ekskl. levering og returnering af det lejede. Lejer afholder selv udgifterne hertil.
Lejer afholder alle udgifter til tilslutning af el, vand og brændstof
Forestår udlejer transporten af det lejede, skal lejer eller en repræsentant for lejer være til stede på lejeadressen ved udlejers ankomst, således at anvisning af det lejedes placering og instruktion i brug kan finde sted.
Ved afmelding af det lejede til udlejeres afhentning, hæfter lejer for det lejede indtil afhentning finder sted, med mindre andet er skriftligt aftalt.
Lejer skal efter endt brug sørge for at maskiner og materiel er behørigt rengjort/tanket/ opladet.
4. Aflevering
Ved materiellets aflevering foretages en undersøgelse af det udlejede. Reparationer, der ikke skyldes normalt brug, debiteres ekstra ud over den normale lejepris. evt. manglende dele vil blive debiteret ud over den normale lejepris. Reparationsdage betragtes som lejedage.
Evt. manglende eller mangelfuld rengøring af det lejede, afregnes som en ekstra lejedag.
Manglende rengøring af det lejede, som resulterer i værdiforringelse, nedsat funktion eller uanvendelighed, afregnes med den fulde nyanskaffelsespris på det lejede.
Det beror på udlejers vurdering, om det lejede er behørigt rengjort.
5. Forhold under lejeperioden
Lejer er forpligtet til at returnere det lejede i samme stand, som det er modtaget, bortset fra normal slitage. Lejer er selv ansvarlig for forskriftsmæssig og lovmæssig anvendelse af det lejede i lejeperioden. SkibbyUdlejning påtager sig ingen risikoen for eventuelle driftstab og lignende, uanset om sådanne tab måtte kunne henføres til det lejede. Udlejer påtager sig intet ansvar for eventuel forsinkelse af et stykke arbejde eller udgifter og tab af enhver art, i den periode lejemålet varer. Dette gælder uanset om lejers tab skyldes mangler ved det lejede eller forsinkelse heraf.
Opstår der skader på det lejede som følge af ukorrekt brug, forkert anvendt brændstof eller andre skader, som kan henføres til lejers håndtering, betales omkostninger til reparation eller nyanskaffelse af materiel af lejer.
Lejer hæfter selv for evt. tyveri, brand, hærværk mm. i lejeperioden. Det påhviler derfor lejer at orienterer sig om det lejede er omfattet at lejers forsikring.
Udlejer påtager sig intet ansvar for eventuel skade på person eller ting, som følge af brug, mangler eller fejl ved det lejede.
Udlejer påtager sig intet ansvar for eventuelt driftstab, avancetab eller lignende indirekte tab. Brugeren er tillige ansvarlig for forskriftsmæssig og lovmæssig anvendelse af det lejede og forpligtet til at give de fornødne anmeldelser til Arbejdstilsynet og andre myndigheder.
Er lejer i tvivl om hvorledes det lejede benyttes eller anvendes, er det lejers eget ansvar at tilegne sig viden her om før brug.
6. Servicebetingelser
SkibbyUdlejning afholder nødvendige udgifter til almindelige vedligeholdelse og eftersyn af det lejede. Lejer afholder reparationsudgifter på det lejede, som må udføres som følge af misbrug eller anden selvforskyldt skade på det lejede. Tillige afholder lejer udgifter til reparation som kan henføres til fejl i strømtilførsel, tilslutning, brændstof, materialevalg og lignende. Der ydes ikke service ved nedbrud.
I tilfælde, hvor maskiner skal på værksted som følge af ovennævnte forhold, betaler lejeren transportomkostninger til SkibbyUdlejning. Reparationer på materiel må kun udføres af SkibbyUdlejning, eller efter aftal med en anvist reparatør.
7. Generelt
Brugeren må ikke uden SkibbyUdlejnings samtykke fjerne det lejede fra den i lejekontrakten anførte adresse/leverings adresse og ikke installere eller anbringe det lejede på en sådan måde, at dette kan henføres som tilbehør til fast ejendom og dermed omfattet at panterettigheder i denne.
Fremleje, fremlån eller anden overdragelse til tredje part uden SkibbyUdlejnings skriftlige samtykke er ikke tilladt.
8. Forsikringsforhold
Ved tyveri, brand, hærværk el., hæfter lejer for det fulde erstatningsbeløb under lejeperioden.
Ønsker lejer det lejede forsikring mod eksempelvis tyveri, brand mm. Aftales dette med lejers forsikringsselskab.
Forbehold:
SkibbyUdlejning kan ændre lejebetingelserne uden varsel.
Der kan bookes maskiner døgnet rundt på www.skibbyudlejning.dk, eller inden for åbningstiden på tlf.: 26646465.
Telefonen er åben:
Mandag - fredag kl. 07.00 - 19.00
Lørdag - søndag kl. 09.00 - 1900
SkibbyUdlejning v/Langagergaard - Fjordlandet
Hammer Bakke 1
4050 Skibby
CVR. nr. 30954866